Golden Days Åbningsfest: Welcome to the Dark Side
Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V (Kødbyen)
4. september 2026
Kl. 16:00-23:00

GRATIS
Billetbestilling ikke nødvendig

Golden Days slipper monstrene løs mellem Kødbyens gamle slagtehaller, når årets festival skydes i gang på Sort/Hvid i grænselandet mellem lys og mørke.

Åbningsprogrammet er tætpakket med samtaler, performances, spøgelseshistorier og koncerter, så tag dine grusommeste venner og indre dæmoner under armen. Hvis I altså tør.

Sammen med blandet andet Rasmus Daugbjerg, Alberte Bové Rud, Kristian Cedervall Lauta, Ditlev Tamm, Cecilie Lind, Naima Yasin, Emma Rosenzweig, SYL og Dean Butt går vi på jagt efter monstrene i og omkring os. Fra skurke og dæmoner til den lille djævel, der hvisker os i øret – og spørger, hvad de vil os i dag.

Oplev også Niklas Apfel og performancekollektivet blitzbereits kropslige intervention ‘Look at Me’, Kristoffer Akselbos pelsede monster, en smagsprøve på Sort/Hvid og Logens uhyrlige vanvidsperformance ‘Gilgamesh’ samt danse, video- og musikværket ‘DRENGE’ om maskulinitetsidealer, opført af Mikkel B. Grevsen.

Udenfor tårner Esben Weile Kjærs guldglinsende kæmperotte sig op, mens hardcore-bandet SYL sætter lyd til både de ydre og indre monstre.

PROGRAM

16.00-16.15  
Velkomst – dagens vært Sebastian Kanani & kulturborgmester Christopher Røhl

16.00-19.00 
o Monster A.S.I.C.S. – Kristoffer Akselbo 
Performance / Toiletterne
Et grønt, pelset væsen er flyttet ind på Sort/Hvids toiletter. Det har gjort toiletterne til sit hjem, sit liv og sit bur. Omgivet af farverige blomster skaber monsteret små øjeblikke af omsorg og ro, mens det længes efter at bryde fri. Oplev Akselbos poetiske performance-installation om tilhørsforhold, skønhed og at turde bevæge sig ud på ukendt grund.

16.15-17.00 
Monstertid –  Åsne Seierstad, Alberte Bové Rud, Kristian Lauta og Asta Kongsted 
Talk / Store scene 
Den verdensorden, vi kendte, smuldrer i takt med, at en ny type magthavere er trådt ind på den politiske scene. Diplomati og blød magt er skiftet ud med trusler og råstyrke. Journalist Åsne Seierstad, idéhistoriker Alberte Bové Rud og katastrofeforsker Kristian Lauta dissekerer sammen med journalist Asta Kongsted de geopolitiske kræfter, der former vores verden, og spørger: Lever vi igen i en monstertid?

16.30-17.00 
Thirst Trap – Esben Weile Kjær og Mathias Kryger 
Talk / Store scene
Uden for tårner Esben Weile Kjærs gigantiske guldrotte sig op. Værket er en del af udstillingen ’Thirst Trap’, som tidligere har forvandlet den ellers så idylliske Ørstedsparken til et skadedyrsbefængt rum fuldt af funklende og glitrende rotter, flåter og kødædende planter. Sammen med kunstkritiker Mathias Kryger undersøger han, hvad der skete, når de uønskede væsner forstyrrede parkidyllen. For hvem er det egentlig, som bestemmer, hvad der skal holdes nede og hvad der må komme frem i lyset?

17.00-17.30  
Gilgamesh – Logen & Sort/Hvid 
Performance / Store scene 
Urmyten om den tyranniske halvgud Gilgamesh og hans kamp mod monsteret Humbaba kaldes verdens første litterære storværk. Men var det en historie om det godes kamp mod det onde? Eller var det ikke helt så sort/hvidt? Kom med til en monstrøs blanding af videoværk og performance, når der vises et uddrag af performanceværket ‘Gilgamesh’. Denne gang med kunstnerisk direktør for Sort/Hvid, Nathalie Mellbye, på scenen sammen med skuespiller Christine Sønderris, danser Bjørk- Mynte Paulse og lyddesigner Joëlle McGovern.

17.30-18.00 
Ela Lung 
Koncert / Udendørs scene
Kødbyens smalle gyder forvandles til en fortryllet skov, når Ela Lung inviterer ind i sit drømmende og eksperimenterende lydunivers, der kombinerer elementer fra folkeviser, akustiske instrumenter og store sfæriske lydflader. Tilsammen danner dette Lungs karakteristiske musikalske drømmeverden, hvor sangteksterne sværmer om mystiske væsner og leder tankerne mod dunkle moser og forheksede eventyrskove.

18.00-18.45 
Spøgelseshistorier – Rasmus Daugbjerg, Cecilie Lind, Dean Butt & Gustav Hagild 
Talk / Store scene 
Der er dem med hugtænder og gule øjne. Dem, der stiger op fra havets kolde vand eller mosekonens bryg. Og så er der dem, der enten findes i os selv eller inden for hjemmets vægge. De tre anmelderroste forfattere Rasmus Daugbjerg, Cecilie Lind og Dean Butt mødes i en samtale med kulturjournalist Gustav Hagild om de monstre, der gemmer sig i deres litteraturs mørke.

18.45-19.15 
DRENGE 
Videoværk med livemusik  / Lille scene
Mikkel B. Grevsen opfører en musikalsk liveperformance til det videoværk, der er skabt forud for forestillingen DRENGE, som opføres på Sort/Hvid til september. Mikkel B. Grevsens blæseinstrumenter og elektroniske livemusik flettes sammen et videoværk med tre balletdanseres sanselige udforskning af drengekroppen i Sebastian Kloborgs koreografi og Frederik Valentins iscenesættelse. En multikunstnerisk kamp med maskulinitetsidealer.

19.15-19.45 
En fans dilemma – Emma Rosenzweig, Ditlev Tamm & Naima Yasin 
Talk / Store scene
Det kan være en udfordrende og ambivalent disciplin at være en dedikeret fan. For kan vi lytte til musik skabt af mennesker, hvis handlinger vi fordømmer? Eller se film af moralske monstre, mens vi propper os med popcorn? Med kunstner, filmelsker og forfatter Emma Rosenzweig, forfatter og tidligere professor i retshistorie Ditlev Tamm og medstifter af podcasten ‘A Seat At The Table’ Naima Yasin undersøger vi fankulturens grågrumsede dilemmaer.

19.45-20.15 
SYL  
Koncert / Udendørs scene 
På kort tid har det københavnske hardcoreband SYL markeret sig som et af landets mest hårdtslående livebands. Deres verdensvendte sange indfanger tidens grundfølelse af afmagt, mens de synger om psykofarmaka, folkemord, misinformation og giftig maskulinitet. SYL bryder normerne, hvad enten de gæster D1MAs nattefest på Orange Scene eller growler side om side med Sivas på singlen ‘Bedrøvet’. Forvent kaos, kærlighed og måske den første moshpit i festivalens historie.

21.00-21.30 
(DJ) SPOILR: PAYDAR & pixel.daddy   
DJ / Foyeren 
Det bliver råt, kaotisk og uperfekt, når undergrundskollektivet SPOILR sammen med pixel.daddy og PAYDAR inviterer til en lyttesession i deres musikalske laboratorium. De seneste år har SPOILR forvandlet byens scener til kunstneriske legepladser for løsslupne liveoptrædener, hvor artister kan afprøve uudgivne numre, ufærdige værker og råmateriale. Et lille opgør med perfekthedskultur og algoritmestyret musik. Til åbningsfesten bringer SPOILR et nyt DJ-format, hvor host og grundlægger pixel.daddy sammen med PAYDAR, skaber et DJ-set udelukkende bestående af demoer fra deres egne harddrives. Dansk-iranske PAYDAR, der er kendt for sit højenergiske sceneshow, hvor persisk pop blandes med sydafrikansk amapiano og velkendte bangers, er klar til at skyde festen i gang.

21.45-22.30 
Tonser 
Koncert / Udendørs scene 
Når mørket sænker sig, forvandler Tonser Kødbyen til en postapokalyptisk nattefest. Med tunge drops og en eksplosiv blanding af EDM, R&B og K-pop skubber han til popmusikkens grænser. Hjertesorg og kærlighedslængsler møder opdigtede fantasyuniverser og black metal-referencer. Efter udsolgte koncerter i Asien og en tætpakket nattekoncert på årets Roskilde Festival er Tonser klar til at indtage Golden Days med et mørkt og maksimalistisk popshow.

22.30-23.00 
Look at Me – collectif blitzbereit & Niklas Apfel   
Performance / Udendørs scene 
En absurd dans udspiller sig, når otte meter høje, bevægelige luftskulpturer går i direkte kamp med tre performere om publikums opmærksomhed. Publikums blik er den afgørende valuta i kampen mod den moderne verdens største frygt: usynlighed. Med performancekollektivet blitzbereits skruppelløse kropslighed og humoristiske billedsprog stilles mennesket over for mekanikken, mens ét spørgsmål trænger sig på: Er alle 100 % for sale?

23.00-02.00
Efterfest / ÅBEN 
Efter nattens indtog fortsætter vi festen lige rundt om hjørnet i de gamle slagterhaller hos ÅBEN, der holder ølhanerne åbne indtil kl. 02.00 og DJ Yoon fører os ind i nattens afkroge. Her vil der være gratis entré for alle hele aftenen.

I løbet af dagen og aftenen vil tidligere indsatte fra Den Sociale Foodtruck servere sliders til de sultne, mens Kødbyens eget bryggeri ÅBEN står for at levere lokalbrygget øl til de tørstige. For de mere nysgerrige finder man et nøje udvalg af monstrøse naturvine fra Vesterbros vinbar Volatil. Man kan også trække indenfor i Sort/Hvids bar, der er åben under hele åbningen.