EN SCENE FOR KUNST OG POLITIK?
Køb billetterET SEMINAR OM POLITISK TEATER I DAG
Sort/Hvid og Bikubenfonden inviterer til endagsseminar om politisk teater i dag med keynote lectures af Florian Malzacher og Solveig Gade med et efterfølgende panel med Sigrid Johannesen, Astrid Lindhardt Iversen og Noah Umur Kanber samt Sort/Hvids kunstneriske direktør Nathalie Mellbye.
For syv år siden åbnede Sort/Hvid sit nye teater i Kødbyen i København som “en scene for kunst og politik.” Men hvad betyder det at være en scene for kunst og politik? Hvad kan politisk teater betyde æstetisk og politisk? I Danmark og i udlandet, før og nu? Hvilken rolle kan scenekunsten spille i en tid med klimakrise og krig, eskalerende ulighed og endemisk oprør, politisk polarisering og pandemier?
Dramaturg, kurator og forfatter Florian Malzachers nye bog The Art of Assembly: On Political Theatre Today (Alexander Verlag, 2023) danner udgangspunkt for seminaret. I hver sin keynote lecture skitserer Malzacher og lektor og dramaturg Solveig Gade aktuelle bevægelser i samtidsteatret i Europa og Danmark. Oplæggene efterfølges af en panelsamtale, hvor Sigrid Johannesen (huskunstner på Aarhus Teater), Astrid Lindhardt Iversen (Persona Non Grata) og kunstner Noah Umur Kanber vil dele deres praksisser, inden de går i dialog med Malzacher, Gade, Sort/Hvids kunstneriske direktør Nathalie Mellbye og publikum, modereret af dramaturg, kurator og forsker Anders Thrue Djurslev.
PROGRAM
09:30 Dørene er åbne, få en kop kaffe
10:00 Velkomst ved Anders Thrue Djurslev
10:15 Florian Malzacher
11:15 Pause
11:30 Solveig Gade
12:30 Frokost
13:30 Paneldebat
15:30 Mingling, snacks etc.
Seminaret markerer afslutningen på en flerårig bevilling fra Bikubenfonden til Sort/Hvid, som har muliggjort teatrets eksperimenter på tværs af kunstarter, medier og genrer som scene for kunst og politik. Fra tid til anden har værker overskredet scenen og blevet en del af offentlige rum, politiske debatter og andre kontekster, bl.a. forskning. For at afslutte bevillingsperioden inviterer Sort/Hvid og Bikubenfonden nu praktikere og forskere, professionelle og studerende, publikum og kritikere til et seminar om politisk teater i dag. Seminaret samler tænkning og praksis om teaterformer, der intervenerer i samtidens problemstillinger og har til formål at inspirere fremtidig programlægning på både Sort/Hvid og samtidsteatret i Danmark og udenlands.
Seminaret er arrangeret af Sort/Hvid og Anders Thrue Djurslev, dramaturg på Sort/Hvid fra 2018 til 2024.
Bemærk venligst, at seminaret afholdes på engelsk.
Programdetaljer følger snarest.