DØD og National Udstilling
DØD og National Udstilling
DØD af fællesskabet HØRT behandler vores forhold til livets sidste store begivenhed. Døden; som langsommelig, drabelig, poetisk.
Kender vi lugten af død? Følelsen af den, frygten for den eller lettelsen ved den? Er død sort? Eller gul? Og hvordan smager den? Kan leverpostejsmaden med den flade asie manifestere afdøde mormor, eller kan en iskold Redbull vække minderne om lillebror til live? Og endelig, er døden noget vi oplever sammen eller hver for sig?
DØD er en publikumsinvolverende forestilling, som undersøger danskernes forhold til døden og livet – det vi kan blive enige om at vi har til fælles. Rummet fyldes med død – og sammen ser vi den i øjnene, i håbet om at det giver os adgang til at se livet i et nyt perspektiv.
HØRT går i eksil på HAUT, som første skridt i udviklingen af et nyt ritual – en ny metode, der skal gøre det nemmere at diskutere komplekse emner.
Om HØRT
HØRTs ønske er at gøre verden større, ved at gøre afstanden til sidemanden mindre. Vi aktiverer medborgeres hjerne, hjerte og krop gennem en kunstnerisk forankret tilgang til medborgerskabet. HØRT har siden 2014 udviklet nytænkende samtaleformer, der får mennesker til at mødes, snakke og bringe sig selv i spil
HØRT er Julie Thaulund, Nadja Kaspersen, Sofie Grunwald, Mia Cortes
–
National Udstilling er skabt af duoen KASPERSOPHIE og skal stikke dybt i nationalsamvittigheden, lukke de skeletter ud af skabet vi skammer os over, lad dem danse på vores helligste og finde ud af hvor det egentlig gør ondt.
Et ønsket om at løsne op for samfundets vanetænkning, manglende evne til at stille sig selv spørgsmål og den bredt forankrede uinteresse for ’den anden’. Gennem handling, kostume og rekvisit opfordres publikum til oprigtig selvrefleksion i en tid præget af identitetskriser med higen efter at konstruere og fremhæve sine rødder både personligt og politisk.
National Udstilling er et visuelt og koreografisk værk på grænsen mellem installation og scenekunst. Det er skabt med afsæt i håndværk og design og opføres af seks dansere iført en allegorisk nationaldragt.
Designduoen KASPERSOPHIE har med udgangspunkt i et visuelt koncept samarbejdet med koreograf Martin Forsberg. Værket er co-produceret af HAUT i samarbejde med Statens Museum for Kunst og støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgårds Fond og Dansehallerne.