NATTENS ENDE
Gud er en kvinde – hun bor i din krop.
NATTENS ENDE er et akustisk korværk. Mellem høje søjler i Glyptotekets ekstravagante festsal lukkes du ind i et tempel. Her hyldes livet i al sin voldsomhed. Livet givet til os af moder jord.
Med blikket rettet mod jorden frem for himlen, skaber forestillingen en ny og samtidig urgammel religion. Du er med til den allerførste gudstjeneste. Kom med til et sted, hvor hovedet ikke er skilt fra kroppen. Hvor skaberkraften, frugtbarheden, den utæmmede lyst er fri. Til en verden, hvor man tilbeder den nådesløse natur. Tør du give dig hen til den altdominerende gudinde, til naturens kraft, til den mægtige moder jord?
Oplev et korværk, hvor al musik skabes med stemmens kraft i festsalen med dens helt særlige akustik. Gudinden er godhed og ondskab i ét, behersket og voldsom, lys og mørk. En overgivelse til det, vi ikke kan kontrollere. Inspirationen er hentet fra blandt andre kirkefaderen Thomas Aquinas, der på sit dødsleje åbenbaredes, at gud ikke var en mand i himlen, men en kvinde inde i jorden, og ypperstepræstinden Enheduannas digte til den voldsglade, kærlige og grådigt lystige gudinde, Inanna. Ud af 4400 år gamle bønner, frugtbarhedsmyter og skabelsesberetninger har dramatiker Alexandra Moltke Johansen og komponisterne Kirstine Fogh Vindelev og Anna Brønsted med koncept af skuespiller Lotte Andersen skabt et korværk med seks skuespillere/ sangere, iscenesat af Anja Behrens i Laura Rasmussens tempelske scenografi.
NATTENS ENDE er en samproduktion mellem Glyptoteket, Songbirds v/Lotte Andersen og Sort/Hvid