KLUB KREATUR: MR. ROBBIES BØRNETIME
Køb billetterSort Sol-forsangeren Steen Jørgensen giver den som afdanket klovn. Han er kendt fra et populært tv-program ved navn Mr. Robbies Børnetime, men et alkohol- og heroinmisbrug skaffer ham en fyreseddel. Nu er han vært på en obskur natradio, hvor mishandlede børn kan ringe ind. Af og til går han ud i nattemørket i sit klovnekostume for at hævne børnestemmerne, som ringer til ham.
I et 14 dages residency på Sort/Hvid fordyber dramatiker Jokum Rohde, scenograf Ditte Tygesen, sanger Steen Jørgensen, og lydkunstnerne Laurits Jongejan og Marie Højlund sig i eksperimenter med musik-, lyd- og billedinstallation. De åbner deres kunstneriske laboratorium til KLUB KREATUR den 14. november med en visning af deres eksperimenter til forestillingen MR. ROBBIES BØRNETIME.
Holdet vil udforske traumeteatret ved at smelte lyd- og billedmættede fortælleformer sammen. Børnestemmer lyder fra radioen, Mr. Robbie sminker sig som klovn, et skrig looper, Steens Jørgensens rå rockstemme genfortæller historien om et klovneliv, pludselig står Mr. Robbie med blod på tøjet, et hævn-offers bekendelse lyder fra højtaleren, og så er vi med ét tilbage i de gode gamle dage med Mr. Robbies Børnetime. Playback, realtid, lyd og billede undersøges i et visuelt musikalsk værk, som kun er for svage sjæle.
KLUB KREATUR
Oplev MR. ROBBIES BØRNETIME-eksperimentet som en del af Sort/Hvids nye format KLUB KREATUR, hvor både baren og kunsten er åben.
Kom og få en drink med os og et kig bagom musikdramatikken, der bliver kreeret her i den gamle slagtehal. Til KLUB KREATUR åbner arbejdende kunstnere deres laboratorium og viser den rå, sprøde kunst, mens den er ved at blive skabt. Det er et one off-performativt forsøg, som kun sker den ene aften. Med i billetten er en øl eller vand i baren.
MR. ROBBIES BØRNETIME er en ud af flere KLUB KREATUR-aftener i efteråret. Følg med, programmet offentliggøres løbende.