Klub Kreatur: EXTRACTIONS
Sted Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V
28.11.2024
fra kl. 19 (visning starter kl. 20)
Varighed 60 min.

Dørene åbner kl. 19, og visningen starter kl. 20. Inkluderet i billetten til KLUB KREATUR er en øl eller vand i baren.

Iscenesætter og medvirkende NANA FRANCISCA SCHOTTLÄNDER Komponist JACOB KIERKEGAARD Medvirkende JUAN PINO, GUSTAV CARL REY HENNINGSEN, FREDERIKKE BAHN

Klub Kreatur: EXTRACTIONS

Køb billetter

Til denne Klub Kreatur har vi været nødt til at undersøge, hvor meget vægt vores gulv egentlig kan bære. For en af de centrale medvirkende i denne performance er sten. Som i kampesten, klipper. Sten som krop, som instrument, som sanselig scenografi og som dansepartner til en flamencodanser.

I et 14 dages residency på Sort/Hvid undersøger holdet bag EXTRACTIONS rytmer og samspil mellem golde stenlandskaber, levende kroppe og flamenco. De åbner deres kunstneriske laboratorium til Klub Kreatur den 28. november med en visning af en blanding af rituel koncert og koreografisk performance, der sammensmelter moderne flamenco, stenpercussion, reallydskompositioner, live looping og video-mapping i nye synteser på tværs af kød og sten.

Holdet arbejder med reallydsoptagelser fra miner og stenbrud, som kombineres med live looping af sang, flamencoens rytmer, og de lyde, der opstår i mødet mellem sten og krop. Via video-mapping bredes stenlandskaber ud på scenerummets flader og kroppe som bagtæppe til rejsen ind i udvundne og udmattede landskaber og kroppes rytmer. Titlen er hentet fra en proces, kaldet ekstraktion, hvorigennem materiale udvindes af landskaber for eksempel i miner og stenbrud.

EXTRACTIONS skabes af danser, performer og iscenesætter Nana Francisca Schottländer, som har danset og undervist i flamenco igennem 30 år i samarbejde med flamencosanger og elektronisk musiker Gustav Carl Rey Henningsen, lydkunstner og reallydskomponist Jacob Kirkegaard, perkussionist Juan Pino og sanger Frederikke Krebs Bahn, som også kendes under kunstnernavnet UNA-LUGA.

KLUB KREATUR
Oplev EXTRACTIONS-eksperimentet som en del af Sort/Hvids nye format KLUB KREATUR, hvor både baren og er kunsten åben.

Kom og få en drink med os og et kig bagom musikdramatikken, der bliver kreeret her i den gamle slagtehal. Til KLUB KREATUR åbner arbejdende kunstnere deres laboratorium og viser den rå, sprøde kunst, mens den er ved at blive skabt. Det er et one off-performativt forsøg, som kun sker den ene aften.

EXTRACTION er en ud af flere KLUB KREATUR-aftener i efteråret. Følg med, programmet offentliggøres løbende