Transformatoren
Kønnets utilstrækkelighed er i centrum, når Nielsen indtager CaféTeatret. Karen Blixen er omdrejningspunkt for en forvandling, der tager sit udspring i et opgør med manden og en udforskning af kvinden som fremtidens mulighed.
Som publikum følges vi med Nielsen, i skikkelse af fortællersken Baronesse Blixen, gennem en forestilling om friheden til at være noget andet end alle de andre – og om at sætte sig selv på spil. I processen indflettes en farverig samling af fortællingens kvinder. Medea, Ofelia og Antigone tager alle del i transformationen, og midt i det hele gør Michael Jackson sin entré.
TRANSFORMATOREN begynder som en udstilling i et kunstgalleri og begiver sig derfra på en vandring gennem kunstarterne. Lydkunst, koncert, digtrecitation, installation, performance, teater og dans – TRANSFORMATOREN rummer lidt af det hele, men afholder sig alligevel fra at fastholde en blivende form.
Om Nielsen
Claus Beck-Nielsen er som forfatter, dramatiker, performer, instruktør og musiker, én af Danmarks største kunstnere. Siden iscenesættelsen af sin egen død i 2001, har han vandret gennem verdens brændpunkter og skabt aktionistiske værker i både USA, Afghanistan og Irak. I 2011 blev han anklaget for identitetstyveri af sin tidligere partner og går i dag under navnet Nielsen.
Med nomineringen til Nordisk Råds Litteraturpris 2014 under det tidligere navn Claus Beck-Nielsen, eksisterer Nielsen fortsat i grænselandet mellem identiteter. Nu vender kunstneren tilbage til offentligheden i skikkelsen af Karen Blixen.
Lyd
Hør lydudslip fra TRANSFORMATOREN på SoundCloud.